Juridisk abort - Min mening og løsning

Fra KLAM til STRAM – Uge 1

IMG_3137

Første uge er nu gået og der er allerede røget nogle centimeter. (Mere om det længere nede)
Mens noget har været nemmere, end jeg troede, det ville være, er der også ting, der har vist sig at være sværere end forventet.

Først det nemme:
Fredag var jeg på Retour med en veninde og lørdag var jeg nede hos mine forældre og spise sammen med min søster, svoger og nogle venner fra Sverige. Begge de to dage kunne have været en udfordring men på Retour sørgede jeg bare for kun at bestille bøf og grøntsager og om lørdagen sprang jeg skålene med sovs og kartoffelmos over.
De andre drak øl, vin og sodavand, mens jeg bare sad med min ½ liters vandflaske, jeg fyldte op igen og igen, men jeg følte mig slet ikke fristet af noget af det.
Længere henne i forløbet ender jeg sikkert i en krise, hvor sådan en middagsaften er ulidelig, men her i opstarten er det overraskender nemt. Må være fordi motivationen stadig er helt i top 😀

Image-1 (57)

Hvad der til gengæld er virkelig virkelig svært, er det fucking skyr, Sy siger, jeg skal spise til morgenmad. Helt seriøst, jeg har lyst til at brække mig og forstår på ingen måde at nogle mennesker kan synes, det smager godt!?! Og jeg forstår slet ikke at noget som egentlig er vådt og fugtigt kan være så fucking tørt inde i munden, at det nærmest støver. AD AD AD, det er klamt. Og havregrynene ovenpå hjælper altså heller ikke. FØJ, siger jeg bare!

IMG_3149

Søndag var jeg oppe og træne med Sy igen. (Det er altså fedt at have en ven, der er uddannet personlig træner)
Det er også som om, han ser lidt friskere ud end mig, ik´ 😉
Prøv at se snapvideoerne … det er mig, der demonstrerer hvad man også kan bruge en håndvægt til, Sy der viser en øvelse, som han tydeligvis nyder mere end man bør, og så tager vi da også lige en hurtig snak om Valentines Day. De varer kun et par sekunder, for så får jeg besked på at lægge telefonen og træne i stedet 😀

Bagefter tog vi ud og spise lækker lækker sushi. Så havde vi da bare vores egen Valentines hygge der midt imellem alle de lykkelige par 😀

IMG_3113

Sy viser lige her, hvor meget han elsker et eller andet mærkeligt mad, der ligner, det har fået trukket et kondom ud over sig ?!

Og nu vi er ved mad … Som jeg skrev om i mit første Fra Stram til Klam indlæg (læs det her), er der jo noget der hedder cheat DAY, som så i virkeligheden kun er 4 TIMER!!! Jeg havde jo tænkt mig at sætte alverdens rekorder i indtagelse af mest muligt mad på fire timer, men det har Sy så også ødelagt. Min cheat day/fire timer er nu bare ganske enkelt skåret ned til ET MÅLTID … det er fandeme op ad bakke det her … med mindre det er et meeeeggeeett laaaaaangt måltid selvfølgelig. Fra nu af spiser jeg kun på restauranter med buffet 😉

IMG_3111

Tirsdag var jeg skide fornuftig. Lavede mad til 3 dage på én gang. BUM. Tog virkelig lang tid, men det er nemmere at overholde diæten, hvis maden allerede er lavet. Jeg er ekspert i bare lige hurtigt at købe noget, og så er det sjældent særlig sundt. Der er jo en grund til, jeg ser ud, som jeg gør 😉
Prøv lige at se hvor mange æg, der er. Vi ved jo godt alle sammen, jeg er glad for æg, og jeg må faktisk spise 5 om dagen. Lidt optur er der da 😀
Den klamme ting nede i højre hjørne er i øvrigt skyr 🙁
Jeg var også oppe med Sy og træne. Måske jeg er ved at udvikle det der overskud, de alle sammen taler om 😉

Kort video af min madlavning:

FØR & EFTER

STARTBILLEDE og UGE 1 BILLEDE

I går trænede vi igen, og nu har jeg jo været i gang i en uge, så skulle måles og fotograferes. Er virkelig ikke en fan af de der billeder 🙁
Jeg har tabt følgende:
Livvidde – 6 cm.
Bryst – 3 cm.
Hals – 1,5 cm.
Hvis jeg lige skal rose mig selv, synes jeg faktisk, det er ret flot. Det er på kun en uge, og jeg gik først i gang med Sys kostplan i mandags (du kan se nogle af hans opskrifter HER. Der er ret mange lækre ting), så motivationen er stadig i top, nu hvor jeg skal i gang med uge 2.

Husk du stadig kan nå at vinde det nye produkt fra ghd lige her. God weekend <3

OPDATERING:
Læs også: Fra KLAM til STRAM – Dag 18 // DAG 33 // Min psykiske nedtur // I´m BACK

Bloglovin

Ønsker du fuldt indblik i mine vilde hverdage og kedelige søndag, er du meget velkommen til at følge med på min snapchat; dannisigen

Don´t just do it
-Danni Sigen it

Danni Sigen Salon - Kastrupvej 116 - 2300 København S - Klik her for onlinebooking

4 kommentarer

  • Wow, superb weblog layout! How lengthy have you
    ever been running a blog for? you make blogging glance easy.
    The overall look of your website is wonderful, as well as the content!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danni Sigen

      Thank you very much. I’ve only been blogging for nearly two months. Its always fabulous with a compliment 🙂 Take care

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nins

    Jeg hader også skyr rigtig meget. Min diætist har dog givet mig lov til at skifte den ud med den fedtfattige version af græsk yoghurt. Det indeholder også en del proteiner, men dog ikke lige så meget som i skyr. Jeg tror bare ikke, at det holder i længden, hvis du skal spise noget til dagligt, som du virkelig ikke kan fordrage!

    Men Danni, du er fucking sej! Det er dejligt at følge din vægt-journey, og jeg håber virkelig meget, at det lykkes for dig! Du er en enormt stor inspiration for mig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Danni Sigen

      Tusind tak for dine ord. Det betyder rigtig meget og at der er nogle, der kan blive inspireret af mig er en lige så stor inspiration tilbage for mig <3
      Jeg må ikke spise græsk yoghurt netop fordi der er mindre proteiner i, men nu prøver jeg Thises med vanilje og håber, den smager bedre 🙂 God weekend <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juridisk abort - Min mening og løsning