Pels og perler til premiere på ny HBO Nordic serie

Fra KLAM til STRAM – Danni Sigen EXPOSED!

Foto: sylee.dk

Foto: sylee.dk

Det her bliver nok det mest ydmygende og grænseoverskridende , jeg nogensinde har gjort. Billedet nedenunder er det mest ydmygende, jeg kan forestille mig. (og det kommer altså fra en, der har ligget spritstiv på Bispebjerg Hospital med benene i stigbøjler, mens en “ung” lækker læge rodede mig i røven med en forstørret madpincet; læs mere her)
Men det er nok også den eneste vej for mig til at blive stram, og her taler vi altså ikke om numsen. Den ER stram nok 😉

Hvis du er overvægtig eller har været det, så kender du godt det med, at man helst ikke vil have for meget tøj af foran andre. Nu har jeg så valgt at gøre det foran alle jer!! Jeg er nervøs men også spændt på dette nye projekt, som I nu alle sammen kan følge med i. Det ligger lidt et pres på mig om ikke at give op, men det er måske også nødvendigt, når ens varme følelser for mad er på samme niveau som ens kolde følelser for motion 🙁

Foto: sylee.dk

Foto: sylee.dk

For nyligt tilbød Sy mig, at han kunne hjælpe mig med træning og kostplan. (det sker faktisk lige her i Hørt hos Frisøren).
Når ens gode ven tilbyder sådan en hjælp, og han rent faktisk er uddannet personlig træner og kostvejleder, så er det da bare om at tage imod udfordringen (Du kan se hans fitness side her samt hans priser og lækre opskrifter), så det gjorde jeg, og for fanden hvor er han fucking hård. Er sgu begyndt at tvivle på, han virkelig er min ven 😀

Foto: sylee.dk

Optimisme FØR træning. Foto: sylee.dk

Vi havde vores første træning i går og av av av. Jeg er så øm i hele kroppen i dag og det var kun dag 1 … Det gode ved det er, at vi træner i Fitness DK ved Amager Strand. Der er altid pænt og rent og så er der jo herre meget lækkert at se på … og her mener jeg selvfølgelig den gode udsigt over Øresund 😉

Virkeligheden EFTER træning, når man er tæt på at besvime. Foto: sylee.dk

Virkeligheden EFTER træning når man er tæt på at besvime. Foto: sylee.dk

Vi har aftalt, han hjælper mig de næste 8 uger. 8 uger med sund mad, træning, ingen alkohol og kun en enkelt cheat day om ugen. Og det ville være fint, hvis det var en cheat DAY som i en hel DAG, hvor man må spise, hvad man vil men næ nej … Den varer fire timer .. den lader vi lige stå lidt … Jep, du læste rigtigt. 4 TIMER. Hvad sker der for det?? SERIØST … STOP med at kalde det en cheat DAY så!! Jeg kommer SÅ meget til at slå rekorder i, hvor meget mad et menneske kan indtage på fire timer 😉
Ej … nu er vi i gang og jeg er 100 % engageret. Og I kommer til at kunne følge forløbet her på bloggen de næste 8 uger.
Det bliver ærligt hele vejen igennem med både opture, men også de nedture, der helt sikkert kommer.

Herunder er en kort snapvideo fra træningen i går 🙂

OPDATERING:
Læs også Fra KLAM til STRAM – Uge 1 // Fra KLAM til STRAM – Dag 18 // Fra KLAM til STRAM – dag 33
Fra KLAM til STRAM – min psykiske nedtur // Fra KLAM til STRAM – I´m BACK // Se min vilde forvandling

Bloglovin

Ønsker du fuldt indblik i mine vilde hverdage og kedelige søndag, er du meget velkommen til at følge med på min snapchat; dannisigen

Don´t just do it
-Danni Sigen it

 

Danni Sigen Salon - Kastrupvej 116 - 2300 København S - Klik her for onlinebooking

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pels og perler til premiere på ny HBO Nordic serie