10 ting du (nok) ikke vidste om mig

#JaTakTilPels – Stop hykleriet og hjælp samfundet

Image-1 (42)

Jeg er Danni Sigen, og jeg elsker Pels. Så er det ligesom sagt!

Pels er verdens ældste beklædningsgenstand og tilbage i start 90´erne fik den en renæssance, da chefredaktøren for det amerikanske Vogue, Anna Wintour, iførte sin forsidemodel en pels.
På det globale marked er det en milliardindustri, som giver tusindvis af arbejdspladser. Lige nu har Kopenhagen Fur alene over 400 medarbejdere, og der er flere end 6000 danskere, der til dagligt arbejder med mink alene.

Pels er et meget omdiskuteret emne, og der findes desværre adskillige videoer med decideret dyremishandling og tortur, MEN … når det så er sagt:
KILDEKRITIK – KILDEKRITIK – KILDEKRITIK!!!!!!!!!!
De videoer, der bliver vist, er ikke fra Danmark men fra steder som Østeuropa og Asien. Det er følelsesporno, der fungerer som skræmmekampagne, og gør at danskerne får et misforstået indtryk af pelsindustrien, f.eks. hos Kopenhagen Fur. Det er en  meget lille procentdel, der lider overlast, og det er vilkår, der bliver forbedret år for år.
Ville jeg ønske at INGEN dyr led overlast? Selvfølgelig ville jeg det. Det er måske bare ikke altid muligt.

Men man må også gerne selv tage ansvar og følge op på, hvor ens pels kommer fra. Om det er fra korrupte farme i Østeuropa eller Asien, eller om det er fra et ordentligt sted. I langt langt de fleste af tilfældene, vil pelsen jo komme fra et dyr, der ikke er blevet mishandlet.
Desværre er der nogle mennesker, der kun tænker på pengene og ikke dyrene, men det er heldigvis et meget lille fåtal, som jeg ville ønske ikke havde kunder til deres pels, for uden kunder ville det ikke kunne betale sig for dem at være så usle. Men verden er desværre bare ikke perfekt 🙁

Den danske pelsindustri er enorm stor og står for 30 % af den samlede eksport til Kina; præcis fordi det er kvalitet på et højt niveau. Ydermere er minkproduktionen i Danmark utrolig bæredygtig; når den er blevet pelset bruges resterne blandt andet til biodiesel, kød- og benmel.
Ligesom med ko skind, der bliver brugt til at lave sko og støvler. Så bliver hele dyret udnyttet, og de sko holder garanteret også længere end et par kondisko, der slides og får huller. Det er sgu da bæredygtighed.
Hmm … eftersom et af mine drømmejobs er miljøminister, kan det da være, jeg skal stille op for Liberal Alliance til næste valg 😉

Pelseksporten indtjente i 2011 hele 8 MILLIARDER til den danske stat. Det beløb er jo så stort, at man næsten har svært ved at forestille sig det. For 8 milliarder kan Danmark betale:
– Løn til 20.000 sygeplejersker i et år
– Bygge et nyt supersygehus … nej, bygge TO nye supersygehuse.
Det er altså, hvad vi kan gøre med pengene for bare et enkelt år!

Har Danmark plads til pels i samfundet?
Har Danmark råd til at sige nej?
Det er vel et spørgsmål om velfærd …

Tak fordi du læste med helt til enden. Jeg håber, du er blevet lidt klogere på pelsindustrien og forstår, at folk der går med pels ikke er ensbetydende med folk, der støtter dyremishandling.

God dag <3

Følg mig på Bloglovin

Ønsker du fuldt indblik i mine vilde hverdage og kedelige søndag, er du meget velkommen til at følge med på min snapchat; dannisigen

Don´t just do it
-Danni Sigen it

Danni Sigen Salon - Kastrupvej 116 - 2300 København S - Klik her for onlinebooking

9 kommentarer

  • Bodil

    Jeg synes det er ok at have den holdning – ikke at slå dyr ihjel for at bruge dem til beklædning- men så må det jo også gælde for silkestoffer,lædersko,og tasker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Asta Johanne Petersen

    Jeg syntes det er et enormt fornuftigt blondindlæg. Jeg deler dine holdninger mere end noget andet! Kunne ikke være mere enige.
    Et sindsyg vigtigt budskab ang pels, som jeg tit selv bruger. Der er at jeg acceptere folk der er imod, ligeså vel som de skal accepterer at jeg godt kan lide pels.
    Vi kan vel ikke alle være ens?? Vi kan vel ikke alle dele de samme holdninger. Respekter hinanden!
    Ps. Hvad folk glemmer som er imod pels, er at de går rundt med en jakke, hvis stok er blevet produceret af et lille barn nede i Afrika, Asien you name it. Og det barn får 1 kr om dagen!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg kan godt forstå hvor du vil hen med den mening, men jeg kommer personligt ALDRIG til at synes at det er i orden at slå et dyr ihjel bare for at et menneske kan “se godt ud” i en pels.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Andersen

    Ja det er rigtigt at man brugte pels i gamle dage da man havde BRUG for det får at overleve og får at kunne holde varmen. At det gik hen og blev til en “mode” er noget helt andet.
    Drab for pels er o mit hoved meningsløst da vi ikke har brug for det. Det er mord for ingenting andet end udseende og det er ikke i orden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Jeg synes det er barnligt at begynde at slette venner på Facebook hvis man ikke lige har de samme meninger om pels. Danske politikere kan godt være venner selvom man ikke lige har samme politiske holdning som en selv. Så længe leve demokratiet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Johanne

      Nogens holdning kan være så grotesk. at man ikke har lyst til at se opslag fra personen mere. At dræbe dyr for dit eget udseendes skyld, er for mig en kæmpe deal breaker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Du er så velformuleret Danni, håber folk forstår det lidt bedre nu;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Godt skrevet

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting du (nok) ikke vidste om mig